Back to blog
Gør bæredygtighedscertificeringer en reel forskel for klimaet? cover image

2026-03-12

Gør bæredygtighedscertificeringer en reel forskel for klimaet?

En ny rapport, "Værdien af certificeringer i bygge- og ejendomsbranchen", udgivet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri og baseret på analyser fra Rambøll, giver et klart svar, sort på hvidt:

"I et stranded assets-perspektiv er certificerede bygninger derfor alt andet lige bedre positioneret end ikke-certificerede bygninger."

I en tid, hvor "stranded assets" er investorens værste mareridt, viser tallene, at certificeringer er et af de mest effektive værn mod værdiforringelse. Ved at arbejde systematisk med miljøaftrykket reduceres risikoen for, at en bygning pludselig bliver forældet, når markedskrav eller lovgivning skærpes.

Her er tre centrale miljømæssige gevinster fra rapporten, du bør kende.

1. En markant buffer til bygningsreglementet

Siden 2023 har livscyklusvurderinger (LCA) været et lovkrav for nybyggeri (BR18). Certificeringsordninger som DGNB og Svanemærket har stillet disse krav i årevis – DGNB har faktisk haft denne del med siden 2014.

Det forspring kan aflæses direkte i klimaregnskabet. Analysen af 61 DGNB-certificerede projekter viser, at de i gennemsnit præsterer langt bedre end grænseværdierne i bygningsreglementet:

  • Boliger: Udleder i gennemsnit 8,67 kg CO₂e/m²/år (lovkravet var 12 kg på daværende tidspunkt)
  • Erhverv: Udleder i gennemsnit 9,64 kg CO₂e/m²/år

Certificeringer fungerer altså som en indbygget sikkerhedsmargin – og det betyder, at ejere af certificerede ejendomme er langt bedre rustet til de kommende års stramninger af bygningsreglementet.

2. Eksplosion i specifikke data (EPD'er)

Rapporten dokumenterer et markant skifte i branchens brug af data. Vi bevæger os hastigt væk fra generiske gennemsnitsdata og over mod produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD'er).

Tallene taler deres eget sprog:

  • I 2020 udgjorde produktspecifikke EPD'er kun 15% af datagrundlaget i de undersøgte projekter
  • I 2024 er tallet steget til 34%

Dette skifte er drevet af certificeringer, som belønner gennemsigtighed. Det betyder også, at mængden af data, som skal indsamles, valideres og bestyres, vokser eksponentielt. De manuelle processer kan ikke længere følge med. Derfor står Openframe klar til at hjælpe jer med at samle jeres data ét sted, fremfor at have tonsvis af forskellige dokumenter fra de allerede involverede i jeres byggeprojekt.

3. Biodiversitet er ikke bare "pynt"

Udover CO₂ sætter rapporten fokus på værdien af natur. Certificeringsordningerne har skærpet kravene til biodiversitet – både på byggegrunden og i værdikæden.

Det er ikke kun godt for økosystemet; det er også god økonomi. Et scenarie i rapporten viser, at hvis man øger det grønne areal i en ejendomsportefølje fra 24% til 30% – blandt andet ved at plante flere træer – kan det skabe en samfundsøkonomisk værdi på ca. 206 mio. kr. årligt. Gevinsterne kommer blandt andet fra bedre regnvandshåndtering og sundhedseffekter.

Datastyring er nøglen til værdien

Rapporten bekræfter, at certificeringer skaber robuste, fremtidssikrede bygninger med lavere klimaaftryk. Men den understreger indirekte også en stor udfordring: kompleksiteten stiger.

Når vi går fra generiske data til tusindvis af specifikke EPD'er, og når LCA-kravene strammes, er Excel-arket ikke længere nok.

Hos Openframe hjælper vi dig med at sætte strøm til dataene. Vi sikrer, at I kan dokumentere jeres "sikkerhedsmargin" og styre de mange EPD'er effektivt, så I får det fulde udbytte af certificeringen – uden at drukne i administration.

Ræk ud og få en demonstration: +45 50 77 88 77 eller hello@openframe.org