Hvorfor vi er nødt til at tænke ROI cirkulært i byggeriet.
af Alexander Siegfried, Produkt Specialist i Openframe
For nylig deltog jeg i en workshop om digitale produktpas (DPP) i byggeriet og "Hvordan skaber data værdi for din forretning?"*. Et gennemgående tema var forholdet mellem producenter og rådgivere: Rådgiverne ser et behov for struktureret, maskinlæsbar produktdata, men producenterne er tilbageholdende. Implementering koster, og entreprenørerne optimerer efter pris, ikke datakvalitet. Så hvorfor investere?
Det er et legitimt spørgsmål. Men det stilles inden for en for snæver ramme.
Upstream: Én kilde frem for mange
I dag fodrer producenter adskillige produktdatabaser, hver med egne krav, formater og strukturer. Det er ikke gratis. Hver database kræver tilpasning og vedligehold af de samme data i forskellige varianter.
Med DPP leverer du data ét sted, én gang: i en standardiseret, maskinlæsbar struktur som alle parter i værdikæden kan aflæse. Spørgsmålet er ikke om DPP er en ny omkostning, men om den er lavere end summen af de eksisterende.
Downstream: Hvad koster manglende data for bygherren?
Upstream-argumentet handler om producentens effektivitet. Downstream handler det om bygherrens projekter.
I dag bruger rådgivere og bæredygtighedskonsulenter uforholdsmæssigt mange timer på overhovedet at fremskaffe data — ikke analysere den, men finde den. Den ligger i PDF-datablade, i Excel-ark sendt per e-mail, i proprietære systemer, eller slet ingen steder. De timer er en direkte projektomkostning for bygherren.
Når dokumentationen ikke er digital, betaler bygherren konsulenttimer for manuelt at fremskaffe og kvalificere information, der burde have været tilgængelig fra start. De omkostninger er reelle, men usynlige i producentens business case, fordi de lander et andet sted i værdikæden.
Cirkulær ROI: Besparelser lander ikke samme sted
Det er netop kerneproblemet. I en lineær investeringslogik opgøres ROI inden for det enkelte led: producenten investerer, producenten høster. Men i en cirkulær infrastruktur, hvor DPP (CPR, EU 2024/3110) og digitale bygningslogbøger (DBL, EPBD, EU 2024/1275, art. 2(41)) spiller sammen, fordeler gevinster og omkostninger sig på tværs af værdikæden og over tid.
En producent der investerer i struktureret produktdata skaber en besparelse, der primært materialiserer sig hos bygherren og driftsherren. Omvendt skaber en manglende investering en meromkostning hos alle andre led. Når vi tænker i en infrastruktur båret af DPP + DBL, er vi nødt til at acceptere at optimering for hele værdikæden kræver en anden investeringslogik end optimering for det enkelte led.
Producenten har ret i at entreprenøren optimerer efter pris. Men det argument forudsætter at datakvalitet ikke er en prisparameter. Når bygherrens dokumentationsomkostninger stiger fordi data mangler, bliver det en prisparameter — den er bare skjult.
Hvis bygherren høster gevinsten, skal bygherren også være den, der stiller de kontraktlige krav til DPP-data, som gør producentens investering uundgåelig.
EU bør åbne for frivillig digitalisering af eksisterende CE-mærkede produkter
DPP udrulles produktkategori for produktkategori i takt med, at nye harmoniserede CE-mærkningsstandarder træder i kraft. Men EU bør allerede nu definere retningslinjer for, hvordan eksisterende CE-mærkede produkter kan digitaliseres frivilligt inden for DPP-referencesystemets rammer. Det er der to grunde til:
Værdikæden har brug for at eksperimentere. De downstream-gevinster DPP lover (reducerede dokumentationsomkostninger, maskinlæsbar data til certificering og drift) kræver nye datapraksisser hos rådgivere, bygherrer og driftsherrer. De praksisser opstår ikke af sig selv den dag en standard træder i kraft. Hvis branchen kan arbejde med DPP-strukturerede data på frivillig basis allerede nu, kan vi opbygge den erfaring og de workflows der skal til, før kravene bliver obligatoriske.
Legacy-produkter har brug for en overgangsstrategi. Når en ny harmoniseret standard indfører DPP for en produktkategori, vil eksisterende produkter, produceret under det tidligere regelsæt, mangle maskinlæsbar data. Uden en strategi for hvordan disse produkter kan repræsenteres i DPP-systemet, risikerer de at blive fravalgt til fordel for nye DPP-registrerede alternativer. Ikke fordi de er ringere, men fordi de er datamæssigt utilgængelige.
DPP-referencesystemet bør derfor være modulært nok til at rumme eksisterende CE-mærkede produkter via Data Templates og indeksering af nuværende CE-mærkningsstandarder , den tilgang CoBuilder Define eksemplificerer.
DPP er infrastruktur — ikke bare regulering
DPP er ikke bare et regulatorisk krav. Det er en infrastrukturel forandring af den måde, byggebranchen håndterer og deler data. Men den forandring lykkes kun, hvis vi stopper med at vurdere investeringen fra det enkelte leds perspektiv.
Producentens omkostning ved DPP er reel. Men bygherrens omkostning ved fraværet af DPP er det også — den er bare sværere at se.
Hvis din virksomhed ejer 'downstream'-omkostningen, stiller I så de rigtige krav til jeres leverandører i dag?
*BLOXHUB, ConTech Lab og DI Byggeris workshop den 9. april 2026: "Hvordan skaber data værdi for din forretning?"