Koncepter i Frame

De 10 koncepter

Koncepterne er sproget for bæredygtighed

Bæredygtighed handler om balancen mellem økonomiske, miljømæssige og sociale kredsløb. Da det kan være vanskeligt at håndtere disse størrelser, brydes de tre kredsløb op i 10 koncepter formuleret efter standardtermer, der allerede bruges inden for byggeriet. Det betyder, at koncepterne giver de nødvendige nuancer i forhold til at kunne kommunikere helhedsorienteret om bæredygtighed i et byggeprojekt med alle interessenter.

Alle kriterier i Frame hører til under et koncept, uanset om det er dit eget kriterie eller det kommer fra fx DGNB eller Svanemærket. Det giver mulighed for at kommunikere kvalitativt og top-down om projektets vision og målsætning: Fra de 10 koncepter til samtlige kriterier og underkriterier i alle kriteriesamlinger. På den måde formidles overordnede målsætninger med ord og tal direkte til dem, der designer løsningen.
Læs mere om, hvad hvert enkelt koncept går ud på herunder.