Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK)

Om Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK)

“Byggebranchen har et stort ansvar for, at Danmarks ambitiøse klimalov efterleves, og regeringen vil med den kommende nationale strategi for bæredygtigt byggeri sætte rammerne herfor.
Den frivillige bæredygtighedsklasse er et centralt element i omstillingen af byggeriet og vil være et konkret praktisk værktøj, der kan hjælpe den enkelte bygherre på vej mod et mere bæredygtigt byggeri.”

Kaare Dybvad Bek, Boligminister

Book en demo

Formål

Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK), som Boligministeren lancerede i juni 2020, indeholder et toårigt testforløb frem til sommeren 2022, der er et indledende tiltag mod en mere bæredygtig regulering af byggeriet. Testperioden skal anvendes til at afklare, hvordan bæredygtigt byggeri fremover skal integreres i og reguleres gennem bygningsreglementet. Det er på sigt målsætningen, at indføre krav til bæredygtighed i bygningsreglementet.
En del af de eksisterende bestemmelser i bygningsreglementet regulerer bæredygtighedsforhold, bl.a. bestemmelser om tilgængelighed, indeklima, holdbarhed, sikkerhed og bygningers energibehov.

Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) er et selvstændigt og frivilligt redskab til at gøre byggeriet mere bæredygtigt end det, der følger af kravene i bygningsreglementet.
Det er hensigten med klassen, at samtlige krav anvendes i et byggeri. Det er således frivilligt at indgå i klassen, men det forudsættes, at samtlige krav følges.
Har bygherren ikke mulighed for at overholde enkelte krav, bør dokumentationen forsynes med en begrundelse for, hvorfor kravet ikke kan overholdes, der kan indgå i en evalueringen af klassen.

Bæredygtighedsklassen tager udgangspunkt i nybyggeri, men er også tiltænkt afprøvet på større ombygninger. FBK har som udgangspunkt et helhedsorienteret syn på bæredygtighed med fokus på byggeriet set ud fra et livscyklusperspektiv i alle byggeriets faser med hensyn til de miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold.

FBK-krav

FBK indeholder i alt 9 dokumenterbare krav. To af de ni krav er alene relateret til boligbyggeri, mens de øvrige 7 krav vedrører både boligbyggeri og øvrigt byggeri.

De 9 krav, der indgår i FBK er følgende:
FBK1 - Livscyklusvurdering - bygningens samlede klimapåvirkning
FBK2 - Ressourceanvendelse på byggepladsen
FBK3 - Totaløkonomisk analyse – omkostninger til opførelse, drift og vedligehold
FBK4 - Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet
FBK5 - Dokumentation af problematiske stoffer
FBK6 - Afgasninger til indeklimaet
FBK7 - Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet
FBK8 - Støj fra ventilationssystemer i boliger
FBK9 - Rumakustik i boliger

Dokumentation

Dokumentationen for overholdelse af kravene i FBK skal indsendes selvstændigt via FBKtest.dk og har ikke sammenhæng med den kommunale byggesag. Der er derfor ikke pligt til at dokumentere, at kravene i bæredygtighedsklassen er overholdt i den kommunale byggesagsbehandling, hvis man som bygherre ønsker at teste bæredygtighedsklassen.

Casebank

Med deltagelse i den frivillige bæredygtighedsklasse får bygherren mulighed for at præsentere sit byggeprojekt i en Casebank, der oprettes på temasiden ’Bæredygtighedsklasse.dk’. Det er en mulighed bygherren kan tilvælge, men er ikke et krav for deltagelse.
Formålet er at opsamle erfaringer med FBK fra byggeprojektets bidragsydere og dele deres indhøstede erfaringer og viden på tværs af byggebranchen.

Test of evaluering

Dokumentation for byggeprojektet fremsendes til BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø via FBKtest.dk.
BUILD foretager en vurdering af den indsendte dokumentation for at kontrollere om byggeprojektet efterlever de krav, der er medtaget i projektet. Hvis et eller flere krav ikke er efterlevet, skal der indsendes en forklaring på, hvorfor det ikke har været muligt.

Ovenstående gennemgang er kun kort introduktion til den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK). Det anbefales derfor alle at sætte sig ind i det tilgængelige materiale om emnet, som kan tilgås på Bæredygtighedsklasse.dk, der hører under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST).